Bestilling

Står du lige og har brug for en kage til fødselsdag, bryllup, barnedåb eller lignende, så jeg tager gerne imod bestillinger af kager :-)
Du kan kontakte mig via mailen bruhnmaria@hotmail.com, mobil 21795114 eller facebook.

fredag den 6. november 2015

Frost #3

Så fik jeg kastet mig ud i en ny variation af Frostkagen. Denne skulle ligne Elsas isslot. Desværre fik jeg ikke taget et billede, mens Elsafiguren stod på reposen.




lørdag den 27. juni 2015

Frost

Denne weekend skulle jeg lave en fødselsdagskage med frost-tema.
Jeg besluttede mig for at lave bundene i lidt forskellige farver, så det gav lidt spræl, når den blev skårret. Figurerne er naturligvis købt :-)


 Kagen indeholder tre lyse (Farvede) sukkerbrødsbunde, en choko/karamelmousse og en solbærmousse. Den er smurt op med en vaniljesmørcreme.



















tirsdag den 23. juni 2015

Sankt hans-kage 2015




Malle Strandfest - Sankt hans-kage


Forleden så jeg den flottese lilje lavet i fondant, så da muligheden bød sig, måtte jeg også lige prøve det af. Dette er så resultatet af mine første liljer. 
Kagen består af mørke bunde med choko/karamel-mousse.
Så er det bare af sted med heksen, så vi kan komme til kagebord :-)














lørdag den 30. maj 2015

Daimmousse


Daimmousse

Jeg var efterhånden kørt lidt fast i de samme typer fyld til kagerne, så denne gang skulle der prøves noget nyt. Denne mousse er meget ned at lave, og den kan næsten ikke gå galt :-)

I flere opskrifter nævnes der ikke noget om husblas, men jeg kommer lidt i alligevel - bare for at være helt sikker på, at den ikke flyder ud, når kagen er lagt sammen. Denne portion svarer til ét lag i en kage med en diameter på ca. 26 cm.

Indhold:

1/2 l fløde
8 stk. daim (enkelt)
3 ark husblas



Start med at lægge husblassen i blød.
Skær derefter daimen i små stykker.

Varm fløden. Tag den så af varmen og put daimen i. Vent et par minutter og rør herefter indtil chokoladen er smeltet. Karamellen opløses også, men bibehold gerne lidt, da det knaser skønt i kagen. Vrid nu det meste af vandet ud af husblassen inden du putter det i den varme masse. Fortsæt med at røre, indtil du er sikker på, at husblassen er helt smeltet.

Massen skal nu afkøles. Hæld den evt. i en skål og læg folie over. Det er vigtigt, at der ikke er luft imellem, da der ellers vil danne sig kondens, hvilket får massen til at skille. Sæt den på køl. Gerne til dagen efter.




Nu er der så kun tilbage at piske massen, til den er luftig og let og lige til at smøre på kagen.

Barnedåb



Barnedåb


Denne kage er lavet af tre lyse bunde, et lag hindbærmousse og et lag daimmousse. Med bestillingen blev der sendt nogle billeder af kager, som skulle være inspiration til pynten. 
Bestillingen kom først en uge inden, kagen skulle bruges, så det gav lidt ekstra udfordring i forhold til fondantfigurerne, der ikke havde tid til at tørre løbende op. Jeg er i mellemtiden blevet gjort opmærksom på, at fondanten tørrer hurtigere op, hvis jeg blander lidt tylosepulver i, så det vil jeg da helt sikkert kaste mig ud i i fremtiden :-)








 Dette er resultatet af mine første conversesko i fondant :-). Som billedet viser, så er der tydeligvis nogle skønhedsfejl. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver sådan nogle. Jeg synes, at de er vildt søde.....





tirsdag den 26. maj 2015

Til verdens ende

Denne kage er lavet af klassiske sukkerkagebunde lagt sammen med hindbærskum og chokolade mousse.
Denne kage skulle afleveres, og jeg måtte ikke afsløre, hvem afsenderen var - Spændende :-)





søndag den 24. maj 2015

Kolonihavehus

Bestillingen af denne kage lød på et kolonihavehus med blomster og grønsager på toppen og engl langs kanten. Det er altid sjovt med nye udfordringer.
Kagen er lagt sammen af tre lyse bunde med hindbærskum og en kant af jordbær.






lørdag den 23. maj 2015

MAC


En rigtig tøsekage. Det flydende neglelak er lavet med samme metode som på "Malerkagen", nemlig fondant uden flormelis.






onsdag den 13. maj 2015

Surfer

Her er en gennemgang for, hvordan man kan modellere en mand i fondant. Denne skal bruges til en kage med surfertema.

Jeg startede med at lave de store dele, for derefter at lade dem tørre. På den måde falder de ikke sammen, når de skal arbejdes med.
Da dele var næsten gennemtørre, satte jeg dem sammen med fondantklister, lavet ud af resterne. Pinden stikkes til sidst i kagen.

Sølvpariret i glasset sikrer, at kanten ikke sætter mærker i fondanten efter sammensætningen.













lørdag den 18. april 2015

Beregning af kagernes størrelser

Kageberegning - hvor meget kage?

Kage til 1 person = 200 cm3 (fx 5cm * 5cm * 8cm) 
Når jeg skal finde ud af, hvor store kagerne skal være, så bruger jeg denne formel som en tommelfingerregel for størrelsen. 

Kagerne er sat til at være 8 cm høje.

Runde:
20 cm - 12 portioner
26 cm - 20 portioner
30 cm - 28 portioner

Rund kage (i cm): radius x radius x 3,14 x højden / 200= antal portioner

Dvs. en 20 cm kage, 10 x 10 x 3,14  x 8 / 200 = 12,56 = 12 portioner

Firkantet:
20 x 30 cm - 24 portioner
30 x 40 cm - 48 portioner

Firkantet kage (i cm): bredde x længde x højde / 200 = antal portioner

Dvs. en 20 x 30 cm kage, 20 x 30 x 8 / 200 = 24 portioner



Verdens bedste ostekage - MUMS


Dette er en helt fantastisk ostekage med jordbær og bærskum, men sund er den bestemt ikke!!!!




Opskrift

Bund: 
1 rulle Mariekiks
125 g smør

Ostefyld:
2 1/2 dl fløde
1 1/2 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
200 g Filidelfiaost 
250 g cremefraise
Husblass

Pynt:
Jordbær
Flødeskum blandet med en smule jordbærmarmelade og vaniljesukker

Vejledning:
Knus kiksene og bland dem med smør. Tryk det sammen i en form.
Husblass lægges i vand, og efterfølgende i vandbad. Fløden piskes og de øvrige ingredienser tilsættes - vent med husblass til sidst. Når kagen er afkølet, pyntes den....

SÅ SPISES DEN :-)